×
Hælsmerter knogler

Hvad vi ved om Severs hælsyndrom

Hvad vi ved om Severs hælsyndrom

Af Signe Fuglkjær, kiropraktor, ph.d.

Sparsom viden om Severs syndrom

Mange børn i alderen 9 – 15 år oplever hælsmerter (1), og ofte er det Severs syndrom, der udløser hælsmerterne hos børnene. 

Det kan derfor undre, at der kun findes begrænset litteratur, der beskriver hvad Severs syndrom er – og hvordan man behandler hælsmerterne (2). Noget af litteraturen er tilmed af ældre dato. 

Det betyder, at det primært er behandlerens kliniske erfaring, der kommer til at ligge til grund for den valgte behandling, og man kan opleve stor variation i behandlingen af Severs syndrom.

Hvorfor gør det ondt i hælen?

Den klassiske forståelse af smertemekanismen i hælen er, at det er en overbelastningsskade (3). Den struktur, som man mener bliver overbelastet, er apofysen på hælknoglen. Apofysen er den knoglestruktur, hvorpå achillessenen hæfter sig fast på hælknoglen. Man mener at apofysen i ’aktive’ perioder, i vækstperioden, er lettere at irritere, når den stødes fx under gang, hop og løb. Ved gennemgang af litteraturen kan man desuden se, at stress-fraktur har været brugt som forklaringsmodel (4).

Sandheden er måske nærmere, at det ikke er én bestemt struktur, der udløser smerten. Fra andre områder indenfor muskel- og skeletsmerter, fx lændesmerter (5) og knæsmerter (6), ved vi at det ofte er svært at identificere den ene struktur, der udløser smerte. I stedet mener man, at der ofte er mere end én smertegivende faktor. I behandlingen af Severs syndrom bør behandleren derfor være forbeholdende og ydmyg i forhold til både at forstå og behandle Severs syndrom.

Behandling af Severs syndrom

Forskellige tiltag bliver brugt for at afhjælpe smerterne, f.eks. brug af is, smertestillende, øvelsesterapi, hælkop, hælløft og hvile. Brug af hælløft er bedst undersøgt. En systematisk gennemgang af forskningslitteraturen fandt dog ingen evidens for at benytte hælløft som behandling af Severs syndrom (7). Vi ved altså ikke, hvilken behandling, der er den mest optimale – og hvad behandleren bør gøre, for at behandle Severs syndrom mest optimalt (2). Som tidligere nævnt betyder det, at den kliniske (behandlerens) vurdering vejer tungt i håndtering af Severs hælsyndrom.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi mangler sikker viden indenfor dette felt. Aktuelt pågår et studie på Syddansk Universitet med henblik på at opsamle viden om korttids- og langtidseffekten af hælløft hos børn med Severs syndrom. Vi ser med frem til resultatet af dette studie.

1. Jespersen E, Rexen CT, Franz C, Moller NC, Froberg K, Wedderkopp N. Musculoskeletal extremity injuries in a cohort of schoolchildren aged 6-12: a 2.5-year prospective study. Scand J Med Sci Sports. 2015;25(2):251-8.

2. Scharfbillig RW, Jones S, Scutter SD. Sever’s disease: what does the literature really tell us? J Am Podiatr Med Assoc. 2008;98(3):212-23.

3. J S. Apophysis of os calcis. NY State J Med. 1912;1912;95:1025.

4. Ogden JA, Ganey TM, Hill JD, Jaakkola JI. Sever’s injury: a stress fracture of the immature calcaneal metaphysis. J Pediatr Orthop. 2004;24(5):488-92.

5. Maher C, Underwood M, Buchbinder R. Non-specific low back pain. Lancet. 2017;389(10070):736-47.

6. Smith BE, Selfe J, Thacker D, Hendrick P, Bateman M, Moffatt F, et al. Incidence and prevalence of patellofemoral pain: A systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2018;13(1):e0190892.

7. James AM, Williams CM, Haines TP. “Effectiveness of interventions in reducing pain and maintaining physical activity in children and adolescents with calcaneal apophysitis (Sever’s disease): a systematic review”. J Foot Ankle Res. 2013;6(1):16.