Her kan du læse ofte stillede spørgsmål om Solemaids, Severs syndrom og hælsmerter. Hvis du ikke finder hvad du leder efter under vores ofte stillede spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Hvad er børns hælsmerter?
Hælsmerter hos børn kaldes Severs syndrom. Børn kan ikke have hælsporer, plantar fasciitis eller akillessenebetændelse. Hvis dit barn er mellem 6-15 år og har ondt i hælene er det sandsynligvis Severs syndrom. Læs mere om Severs syndrom her.
Hvordan finder jeg ud af, om mit barn har Severs syndrom?
Der er to tests som kan fortælle, om dit barn har Severs syndrom – lær hvordan du tester dit barn her:
Kan Severs syndrom skade mit barns fødder?
Nej, dit barn får ingen mén af hælsmerterne. Når vækstzonerne lukker er hælbenet hærdet og smerterne forsvinder. Severs syndrom er derfor en tilstand, som dit barn vokser fra. Normalt sker det i 14-15 års alderen. Som forælder skal du dog være opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan dannes arvæv, der hvor akillessenen hæfter.
Må mit barn gerne deltage i sport med smerter i hælen?
Ja. Barnet må gerne deltage i sport, så længe smerterne er forbigående og kun er til stede kortvarigt fx lige efter træning.
Hvornår anbefaler vi at barnet begynder behandling med Solemaids såler?
Vi anbefaler at starte behandlingen, når barnet ikke kan løbe normalt og smerten påvirker barnets lyst til at være fysisk aktiv.
Hvordan får mit barn Solemaids såler?
Dit barn kan få Solemaids såler via en konsultation hos en af vores mere end 50 samarbejdsklinikker i Danmark. Du kan kontakte klinikken direkte eller udfylde vores kontaktformular for a blive kontaktet af en behandler.
Hvordan foregår behandling med Solemaids?
Barnet kommer til konsultation på en af vores samarbejdsklinikker. Her undersøger vi årsagen til hælsmerterne og konstaterer vi, at det er Severs syndrom, tager vi mål til sålerne og fremstiller dem med det samme. Barnet prøver sålerne i medbragte idrætssko, så vi er sikre på at sålerne aflaster hælene optimalt. Når barnet forlader klinikken har hun/han sålerne med hjem.
Normalt er én konsultation nok, men hvis sålerne mod forventning ikke fungerer, kan det blive nødvendigt med en ekstra konsultation, hvor sålerne justeres. Denne konsultation er uden beregning.
Nogle børn oplever at sålernes effekt mindskes efter 3-6 mdr., her er det vigtigt I igen opsøger jeres Solemaids specialist, da sålen kan have brug for en forhøjning ved kilen.
Har Solemaids klinikker i hele Danmark?
Ja. Solemaids har klinikker i hele Danmark. Find en klinik nær dig her.
Hvad koster undersøgelse og et par Solemaids såler?
Sålerne har en vejledende udsalgspris på 1400 kr. Der kan dog være regionale forskelle. Prisen for undersøgelsen er individuel fra klinik til klinik, så her anbefaler vi, at du kontakter klinikken tættest på dig for at få den præcise pris.
Vi gør opmærksom på, at der er fuld returret på sålerne, hvis dit barn ikke har effekt af sålerne. Dette gælder i 6 uger fra købsdatoen.
Får man kun én sål, hvis det kun gør ondt i den ene hæl?
Nej, vi fremstiller altid Solemaids til begge fødder. Dels for at Severs syndrom ikke skal udvikle sig til begge hæle og dels for at skabe balance i barnets krop.
Hvor længe skal mit barn anvende Solemaids?
Behandlingstiden med Solemaids er individuel. Indtil hælen er færdigudvokset kan hælsmerterne komme og gå, og det er forskelligt fra barn til barn, hvor længe det er nødvendigt at behandle med sålerne.
Vores erfaring er, at Solemaids som minimum skal anvendes i et halvt år i det fodtøj, som barnet bruger til at løbe i. Det gælder også ved løb og leg i frikvarterene. I de første uger kan det også være nødvendigt at anvende sålerne i indendørs fodtøj, hvis det gør ondt at gå uden sålerne.
For at finde ud af hvornår barnet kan klare sig uden sålerne, kan barnet – efter et halvt år – prøve at undvære sålerne fx til hver anden træning. Hvis smerterne kommer tilbage skal behandlingen med sålerne forlænges.
Er der bivirkninger ved at bruge Solemaids?
Nej. Der er ingen længerevarende bivirkninger ved at bruge Solemaids. Forbipasserende bivirkninger kan være ømhed og ubehag ved svangen og vabler. Ubehaget ved svangen varer alt fra 1 dag til 5 uger – særligt på det punkt, hvor sålens kile løfter hælen. Hvis dit barn stadig oplever ømhed efter 5 uger, så kontakt din Solemaids behandler. Vabler opstår, hvis dit barn har for løse sko. Vi anbefaler, at dit barn bruger sko med snørebånd, så de kan strammes til om foden. Når Solemaids anvendes i Sok-fodboldstøvler, kan der også komme vabler bag på hælen.
Er der særlige krav til fodtøjet?
Nej. Alt bevægeligt fodtøj kan anvendes.
Solemaids erstatter fodtøjets originale indlægssåler og det er derfor ikke nødvendigt at købe fodtøj, der er et nummer større. Vi anbefaler at tage Solemaids med ved køb af nyt fodtøj. Så kan barnet selv fornemme om sålerne fungerer godt og føles behagelige i de nye sko.
I fodboldstøvler er komforten bedst i støvler, hvor der er et snøresystem, som kan justere højden på vristen. Meget ufleksible sok-støvler kan gøre pladsen trang, hvilket kan give vabler på hælen.
Er barnet gymnast, oplever vi ofte, at det kræver tilvænning at bruge sko under træningen. Vi har dog gode erfaringer med kampsportssko, f.eks. BUDO NORD KAMPSPORTSKO, hvori Solemaids fungerer godt.
Kan sålerne bruges i skistøvler?
Ja. Solemaids sålerne kan bruges i skistøvler.
Hvad gør jeg, hvis sålerne ikke hjælper på hælsmerterne?
Vi bestræber os på at ramme plet første gang, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at justere sålerne for at optimere effekten.
Vi anbefaler at denne justering er uden beregning.
Vi gør opmærksom på, at der er fuld returret på sålerne, hvis dit barn ikke har effekt af sålerne. Dette gælder i 6 uger fra købsdatoen.
Er det nødvendigt med en lægehenvisning?
Nej, lægehenvisning er ikke et krav, da der ikke ydes tilskud fra den offentlige sygesikring. Men hvis barnet kan få tilskud fra en sundhedsforsikring er en lægehenvisning i visse tilfælde et krav.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når mit barn har ondt?
Som forælder må du være indstillet på, at dit barn ikke altid kan give et retvisende billede af, hvor generende hælsmerterne er. En fodboldpige/-dreng kan bide meget smerte i sig, for at få lov til at spille fodbold og underdriver gerne, når forældrene spørger ind til smerten.
Det er vigtigt at kigge på om barnet har ændret adfærd. Netop fordi det kan være svært for barnet at fortælle, hvordan det føles. Dette gælder især de yngre børn.
Kan jeg rengøre Solemaids sålerne?
Ja. Sålerne absorberer ikke sved eller vand, men vi anbefaler, at I tager sålerne ud til tørring, hvis fodtøjet er vådt. Lad sålerne tørre ved stuetemperatur. Sålerne må ikke tørres på en radiator, gulv med gulvvarme, i tørretumbler eller i varmeskab.
Solemaids sålerne kan håndvaskes i sæbevand ved 30 grader efter behov.
Kan sålerne gå i stykker?
Ja. Sålerne er håndlavet og derfor ser vi en sjælden gang i mellem, at limningen går op i mellem de forskellige lag i sålen. Hvis det sker efter de første 2-3 måneders brug, vil vi anbefale, at du kontakter dit barns behandler. Hvis sålerne går meget fra hinanden inden for de første 6 uger, er det en produktionsfejl og dit barn skal derfor have et par nye såler uden beregning.
Er SOLEMAIDS CE-mærket?
Solemaids er CE-mærket jf. direktiv: Medicinsk udstyr – 93/42/EØF.
Fik du ikke svar på listen over ofte stillede spørgsmål? Kontakt os:
Tlf.: +45 41 99 55 55
E-mail: info@solemaids.dk