Kategori: Uncategorized

Sommeren er lig med idræt og socialt samvær for de børn, der vælger at bruge en uge eller to fx til et stævne eller på fodboldskole. Men det betyder også mange kampe i træk og dermed også en større risiko for overbelastning af kroppen.

Tæt kampprogram kan betyde overbelastning

Når det går løs til de mange forskellige udendørs- og indendørs idrætsaktiviteter rundt omkring i Danmark, bevæger børnene sig ofte mange timer hver dag og typisk flere dage i træk. Med de mange timer i kampe og konkurrencer, følger også en større frekvens af høj fysisk intensitet med hyppige opbremsninger, hyppige retningsskift og spring, som samlet set giver en større belastning af barnets knogler, sener og muskler. Og det kan udtrætte kroppen i så stor en grad, at der er risiko for overbelastning af fx skulder eller akillessene.

Fighterånd kræver tid til restitution

I kampens hede er børnene klar til at ofre sig for holdet og kan derfor overhøre de begyndende smerte-signaler fra fx skulder, knæ eller hæl – og kæmper videre for at vinde. Lyder det bekendt?

Det er trænerens og forældrenes ansvar, sammen med barnet, at være opmærksomme på, om han eller hun er i begyndende overtræning eller har en overbelastningsskade på vej.

Det er ikke altid, at det meget engagerede barn vil erkende, at han eller hun har brug for fx at sidde over i en kamp. Derfor kræver det en god fornemmelse og et godt øje af træner og forælder at ”læse” barnet – og hjælpe barnet til at få en kortere eller længere pause fra kamp.

Vores allerbedste råd: Husk hvilepauserne – også under stævner.

Er du i tvivl, om dit barns hælsmerter stammer fra severs syndrom?

Test det her – og find ud af, om der er brug for en konsultation.

Af Signe Fuglkjær, kiropraktor, ph.d.

Sparsom viden om Severs syndrom

Mange børn i alderen 9 – 15 år oplever hælsmerter (1), og ofte er det Severs syndrom, der udløser hælsmerterne hos børnene. 

Det kan derfor undre, at der kun findes begrænset litteratur, der beskriver hvad Severs syndrom er – og hvordan man behandler hælsmerterne (2). Noget af litteraturen er tilmed af ældre dato. 

Det betyder, at det primært er behandlerens kliniske erfaring, der kommer til at ligge til grund for den valgte behandling, og man kan opleve stor variation i behandlingen af Severs syndrom.

Hvorfor gør det ondt i hælen?

Den klassiske forståelse af smertemekanismen i hælen er, at det er en overbelastningsskade (3). Den struktur, som man mener bliver overbelastet, er apofysen på hælknoglen. Apofysen er den knoglestruktur, hvorpå achillessenen hæfter sig fast på hælknoglen. Man mener at apofysen i ’aktive’ perioder, i vækstperioden, er lettere at irritere, når den stødes fx under gang, hop og løb. Ved gennemgang af litteraturen kan man desuden se, at stress-fraktur har været brugt som forklaringsmodel (4).

Sandheden er måske nærmere, at det ikke er én bestemt struktur, der udløser smerten. Fra andre områder indenfor muskel- og skeletsmerter, fx lændesmerter (5) og knæsmerter (6), ved vi at det ofte er svært at identificere den ene struktur, der udløser smerte. I stedet mener man, at der ofte er mere end én smertegivende faktor. I behandlingen af Severs syndrom bør behandleren derfor være forbeholdende og ydmyg i forhold til både at forstå og behandle Severs syndrom.

Behandling af Severs syndrom

Forskellige tiltag bliver brugt for at afhjælpe smerterne, f.eks. brug af is, smertestillende, øvelsesterapi, hælkop, hælløft og hvile. Brug af hælløft er bedst undersøgt. En systematisk gennemgang af forskningslitteraturen fandt dog ingen evidens for at benytte hælløft som behandling af Severs syndrom (7). Vi ved altså ikke, hvilken behandling, der er den mest optimale – og hvad behandleren bør gøre, for at behandle Severs syndrom mest optimalt (2). Som tidligere nævnt betyder det, at den kliniske (behandlerens) vurdering vejer tungt i håndtering af Severs hælsyndrom.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi mangler sikker viden indenfor dette felt. Aktuelt pågår et studie på Syddansk Universitet med henblik på at opsamle viden om korttids- og langtidseffekten af hælløft hos børn med Severs syndrom. Vi ser med frem til resultatet af dette studie.

1. Jespersen E, Rexen CT, Franz C, Moller NC, Froberg K, Wedderkopp N. Musculoskeletal extremity injuries in a cohort of schoolchildren aged 6-12: a 2.5-year prospective study. Scand J Med Sci Sports. 2015;25(2):251-8.

2. Scharfbillig RW, Jones S, Scutter SD. Sever’s disease: what does the literature really tell us? J Am Podiatr Med Assoc. 2008;98(3):212-23.

3. J S. Apophysis of os calcis. NY State J Med. 1912;1912;95:1025.

4. Ogden JA, Ganey TM, Hill JD, Jaakkola JI. Sever’s injury: a stress fracture of the immature calcaneal metaphysis. J Pediatr Orthop. 2004;24(5):488-92.

5. Maher C, Underwood M, Buchbinder R. Non-specific low back pain. Lancet. 2017;389(10070):736-47.

6. Smith BE, Selfe J, Thacker D, Hendrick P, Bateman M, Moffatt F, et al. Incidence and prevalence of patellofemoral pain: A systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2018;13(1):e0190892.

7. James AM, Williams CM, Haines TP. “Effectiveness of interventions in reducing pain and maintaining physical activity in children and adolescents with calcaneal apophysitis (Sever’s disease): a systematic review”. J Foot Ankle Res. 2013;6(1):16.